Tid til din fremtid?

Genuine Future betyder Oprigtig Fremtid

Det er min vision at hjælpe mennesker med at skabe en oprigtig fremtid.

For at skabe en oprigtig fremtid, har du brug for at vide HVAD du vil,

og du har brug for TIDEN til at gøre dét, du vil.

Din hjerne kan hjælpe dig med begge dele - især hvis du lærer at samarbejde godt med den. 

Hvad er tid?

Tiden er som en ressource, der er svær at håndtere. 

Hvor er dine tanker, mens du læser denne tekst? Er du fokuseret på det, du læser? Og overvejer du, om indholdet er relevant for dig, så det giver mening at læse videre? Eller er dine tanker et andet sted, mens du læser, og har du glemt, hvad du læser nu om 5 minutter?

Manglende fokus kan være spild af tid. Manglende fokus kan også være dér, hvor du får dine bedste idéer.

Dine tankevaner har afgørende betydning for, om du er i stand til at skabe den tid, du ønsker. Derfor er din hjerne din bedste hjælper, hvis du synes, du mangler tid.

700 x 400 hånd med ur

Din lunefulde hjerne

Men din hjerne er lunefuld. Den er lidt som djævelen, fordi den springer frem, gør noget uventet og gemmer sig lynhurtigt igen. Og du står tilbage med ansvaret. 

Alle hjerner er unikke, så der findes ikke en "one fits all" model til at styrke samarbejdet med din hjerne. Vi udvikler os gennem livet, og derfor kan dét, der fungerede godt det ene år, være ubrugeligt det næste år. 

En grundlæggende faglig viden om din hjernes funktioner og kompetencer i at aflæse dine egne og andres signaler fra hjernen kan være afgørende for din succes som leder - og som menneske i det hele taget. 

Hver uge skriver jeg om at passe bedre på hjernen og få mere tid. 

Det er gammel viden, der er omsat til praktiske værktøjer, og de tager 1 minut at læse.

Se mere på gammelheder.dk

Vi er midt i et samfundsskifte

Vores samfund flytter sig fra et industrisamfund til et videnssamfund, og det stiller nye krav til vores hjerner.

Som leder har du et ansvar for at indrette arbejdstiden hjernesundt. Og som medarbejder har du et lige så stort ansvar for at have en sund hjerne inden for arbejdsrammerne. 

Jo bedre vi alle forstår vores lunefulde hjerner i videnssamfundet, desto smartere kan vi indrette os til at "producere" viden. Når ledere indretter arbejdspladsen hjernesundt, og når medarbejdere holder fokus på "produktion" af viden, så opstår der videnstid. Tid til at skabe viden. 

Med videnstid skaber du større resultater på kortere tid. Mens du passer på din hjerne.

Mirja Bang Hansen:

Stifter af Genuine Future

Lederudvikling med fokus på at skabe TID og RO i en presset hverdag er mit speciale. 

Jeg er optaget af at skabe vækst & at have hjernen med. Både i ledelsen og blandt medarbejderne.

Den hjernesunde ledelse skaber ofte resultater på bundlinjen. Mine kunder har som regel ret godt styr på deres toplinje, og når de lærer at bruge mine metoder til at styrke deres lederstil, følger en meget stærkere bundlinje som regel med. 

Interessen for hjernesund vækst er opstået gennem de sidste 20 år, mens jeg har haft forskellige roller i vækstvirksomheder. Jeg har været med til at vækste 300% og været tæt på at gå konkurs. Jeg har set mennesker brænde ud, og jeg har set mennesker blomstre.

Jeg er overbevist om, at vi godt kan vækste økonomisk og blomstre menneskeligt på samme tid. 

Genuinefuture.com-mirjabanghansen

Som leder har jeg både været den bedste og den værste chef. Jeg har skabt store resultater, og jeg har fejlet. Uanset om det er gået godt eller skidt, har jeg reflekteret over min indsats, og siden 2008 har jeg brugt hjerneforskningen som den væsentligste parameter til at forstå mine valg og fravalg. 

Denne erfaring bruger jeg konstant i mit arbejde med ledere, der reflekterer over deres egne beslutningsmetoder. Både ved de små, hurtige dagligdagsbeslutninger, når det går ultra stærkt. Og ved de store strategiske beslutninger, når der er behov for ro til fordybelse.

Siden 2000 har jeg arbejdet med vækstvirksomheder med roller i hver sin ende af værdikæden. I 2018 valgte jeg at stifte min egen virksomhed, mens jeg udfasede min rolle som ansat.

Marts 2019: Iværksætter på fuld tid. Fokus er at hjælpe travle ledere med at løfte sig til deres næste niveau - samtidig med at de lærer at nå større resultater på kortere tid. 

Oktober 2019: Lancering af lederudviklingsprogrammet mytime.academy 1.0. Det er et program målrettet ambitiøse og kronisk travle ledere med 1:1 sparring, der hjælper dem med at skabe mere tid, ro og overblik. 

Juli 2020: Udgivelse af "HJERNEFABLEN - Til den ambitiøse leder der har kronisk travlt". Bogen er målrettet travle og ambitiøse ledere. Men den henvender sig til alle, der ønsker at blive bedre til at lede deres hjerne i en fortravlet og hektisk hverdag. Der er læsere helt ned til 11 år, hvilket jeg er meget stolt over. 

September 2020: Lancering af mytime.academy version 3.0, efter feedback fra de første deltagere. Programmet kører nu fast med løbende optagelse af nye ledere. Skriv en mail til mig, hvis du er interesseret i at udvikle dig som leder og få mere tid meget hurtigt. 

August 2021: Lancering af undervisning om hjernen for teams i virksomheder. Jeg underviser i praktiske værktøjer til at passe på hjernen i en hektisk hverdag med konstant forandring. Og vi taler både om, hvordan du passer på din egen hjerne og dine kollegers hjerner.  


Whats next?

Hjernefablens efterfølger om vaner er planlagt til at udkomme i 2022, hvor den første Hjernefabel også udkommer på engelsk. Og så er jeg ved at udvikle et kursus, der kan hjælpe dig med at blive bedre til at koncentrere dig i perioder, hvor du har ustyrligt travlt. 

For tiden undersøger jeg lederes evner til at koncentrere sig sammen med 2 hjerneforskere. 

Er du en travl leder, og har du lyst til at hjælpe mig med at blive interviewet i 30 minutter omkring din koncentration, må du meget gerne skrive til mig. 

TAK!


Tak

Fotograf Pernille Kaalund, Grayscale Gallery for fotos på hjemmesiden og i min bog.

Grafiker Maria Loran for illustration af hjernen til Hjernefablen