Skab Tid
Guiden til din travle hjerne
LÆS FØRSTE KAPITEL HER
Indhold
1. Introduktion til bogen
2. Del I. Forstå din hjerne
3. Kapitel 1. Sæt dig i førersædet
Introduktion
Kære læser,
Dit liv består af valg. Hver time, hvert kvarter, hvert minut og hvert sekund har du mulighed for at vælge at stoppe med at gøre det, du gør – eller tænke det, du tænker – hvis det ikke skaber værdi i dit liv.
Sådan lærer du bedst, når du har travlt
Denne bog er skrevet til dig, der har travlt.
Derfor går den lige til kernen, og der er fokus på, at du kan handle med det samme på alle pointerne.
Alle værktøjer, som indgår i bogen, kan du hente gratis på www.skabtid.com.
Jeg møder mange travle ledere, der bruger timer på at planlægge, når deres opgaver overmander dem – og jeg kommer også selv fra den form for ”tidsstyring”.
Men det er spild af tid.
Du får ikke mere tid af at planlægge dine opgaver. Du organiserer bare dine opgaver anderledes.
Jeg har testet og prøvet mange time-management-systemer, og jeg har brugt dage på at organisere mine opgaver anderledes.
Fælles for dem alle var, at jeg stod tilbage med lige så mange opgaver, som før jeg gik i gang. Forskellen var bare, at jeg havde kortere tid til at løse dem, fordi jeg havde brugt så lang tid på at omorganisere dem.
Det føltes godt at få overblikket – faktisk rigtigt godt, og jeg kørte hjem fra arbejde med en ro i maven om, at NU havde jeg styr på sagerne.
Men allerede næste dag ændrede verden sig (for det gør den jo), og jeg måtte skubbe min nye opgaveplan til i morgen. Det frustrerede mig, for jeg havde lige brugt halvanden dag på at implementere mit nye smarte system.
Efter en uge eller to var kaos tilbage, og jeg var superskuffet over, at jeg igen følte mig bagud.
Jeg bebrejdede naturligvis mig selv, for det var jo mig selv, der ikke kunne finde ud af at vedligeholde min nye fine struktur.
Hvad jeg ikke vidste var, at denne form for tidsstyring slet ikke passer til hjernens behov. Hjernen har brug for en helt anden tilgang.
Jeg kalder tilgangen at ”så din tid” som et frø på din mark og at ”gøde” frøet med dine værdier. Og det er præcis det, som denne bog handler om.
I Skab tid vil du opdage, hvordan du skærer igennem presset i din hverdag og finder taktisk ro til bevidst at vælge at fokusere på det vigtigste. Du vil finde ud af, at din hjerne vil gøre modstand og kæmpe for at lokke dig til at løse uvigtige hasteopgaver først.
Og så vil du møde nogle hjernesunde metoder at lære på, som passer perfekt til travle mennesker.
Der er ikke et ”one fits all”, når vi arbejder med tiden på hjernens præmisser. Vi er alle unikke, og du kan bedst selv vurdere, hvad der er det rigtige at gøre for dig. I bogen finder du øvelser, der hjælper dig med at træne og afprøve en række teknikker, som hjælper din hjerne med at skabe mere tid – du må selv finde ud af, hvilke der fungerer bedst for dig. Måske bliver du også bedre til at bruge nogle redskaber, du allerede har i din værktøjskasse.
Kalenderen, uret og to do-listen er smarte til at holde øje med tiden og til at planlægge vores opgaver – og alle unge mennesker bør efter min mening få et grundkursus i time management, når de starter i deres første
job.
Men når vi arbejder med hjernen og tiden, får vi brug for at lægge kalenderen, uret og to do-listen til side for en stund for at få adgang til vores arbejdshukommelse og for at skabe plads til at vurdere værdien af vores tid. Ja, værdien. Hvor meget er din tid egentlig værd?
Metoderne, jeg underviser i, er ikke et alternativ til klassisk effektivitetsplanlægning. Det er nogle taktiske greb, du kan koble på det, du allerede kan. Så hold fast i din kalender, dit ur og din to do-liste. Men gør dig klar til at slippe afhængigheden af dem. Gør dig klar til at tage ansvar og begynde at bestemme over dem.
En del af det, der står i bogen, virker nok banalt, og du kender måske allerede nogle af metoderne.
Det vigtige spørgsmål at stille her er, om du så også bruger metoderne aktivt – og hver dag?
Jeg møder ofte mennesker, der siger: ”Ja, ja, det her ved jeg jo godt, Mirja.” Men når jeg så spørger dem om, hvordan det er tænkt ind i deres hverdag, og jeg beder dem om at give mig tre konkrete eksempler på, hvornår
de sidst brugte det, så bliver der enten ret stille – eller også kan jeg se og høre, at de siger noget, de måske drømmer om er virkeligheden, men som ikke er det.
For det er én side af sagen at kende til metoderne – det er en helt anden sag at mestre dem og bruge dem aktivt i en travl hverdag, hvor presset maser på både udefra og indefra.
Hvis du tager metoderne i bogen til dig og går i gang med at øve dig med det samme, mens du læser, vil du ikke bare opleve, at du finder ud af, hvordan du skaber mere tid. Du vil også opleve, at du bliver et gladere menneske med en dejlig ro i maven. Og den glæde og ro vil smitte af på dine omgivelser, som smitter tilbage på dig.
For at øge dit læringstempo er det en god idé at hjælpe din hukommelse.
Din langtidshukommelse er vigtig at hjælpe på vej, så du husker, hvad du lærer – og så du kan finde det frem, når du får brug for det. Langtidshukommelsen husker bedst i billeder, og derfor er bogen fyldt med metaforer og historier, som er udviklet og indsamlet for at hjælpe dig.
Med en stærk arbejdshukommelse kan du rumme mere ny viden og udvikle kreative træningsbaner til at øve dine nye arbejdsmetoder.
Du kan hjælpe din hukommelse ved at være rolig og fokuseret, mens du lærer. Og det er i det hele taget lettest at lære noget nyt, når du har det godt og ved, hvorfor det er vigtigt for dig.
Prøv at gøre dette, hver gang du skal i gang med at læse bogen:
1. Find pen og papir frem, og noter alt det ned, som din hjerne minder dig om, du skal huske. Når du skriver det ned, tømmer du din arbejdshukommelse og frigiver plads til ny viden. Samtidig beroliger du din hjerne, for den regner med, at det, du skriver ned, bliver husket. Det er vigtigt, at det er pen og papir i stedet for din elektroniske opgavestyring, for så bliver din hjerne ikke distraheret af alle de andre opgaver, du får øje på i din liste, der ligger online.
2. Smil og slap af i skuldrene, mens du bevidst trækker vejret roligt. Det starter med det samme en kemisk reaktion i din hjerne, som giver dig ro og overskud til at lære noget nyt.
3. Fortæl dig selv, hvorfor det er vigtigt, du lærer at skabe mere tid. Fokuser på det, du gerne vil opnå (mere tid til det vigtige). Din hjerne kommer nemt til at tænke på det, du gerne undgå (følelsen af at mangle tid). Prøv at holde
fast i det, du vil have mere af (f.eks. familien, din hobby, sport, en ferie, de store opgaver på arbejdet, projektet i skuffen osv.).
Disse tre teknikker hjælper din hjerne med at lære og huske det vigtige.
Der findes en lang række metoder til at lave et godt læringsmiljø, men med disse tre teknikker er du kommet rigtig godt fra start, og du kan bedre koncentrere dig om at få kunsten at skabe mere tid ind under huden.
En arbejdsbog til Hjernefablen
Denne bog kan bruges som en arbejdsbog til Hjernefablen – Til den ambitiøse leder der har kronisk travlt.
I Hjernefablen finder du ingen råd eller vejledning. Fablen er en varm og ikke-dømmende fortælling om, hvad der sker i din hjerne, når du har travlt, og den er skrevet med en teknik, som får læseren til selv at mærke, hvad der er bedst at gøre. Skab tid er derimod en træningsbog, der egentlig er skrevet til de af Hjernefablens læsere, der efterspørger konkrete redskaber at arbejde med – men du kan sagtens bruge metoderne i denne bog, selvom du ikke
har læst Hjernefablen.
Hjernefablen og Skab Tid kan både læses sammen og hver for sig.
På www.skabtid.com kan du finde en oversigt over, hvilke kapitler i Hjernefablen der uddyber denne bogs pointer gennem fabelsproget. Hjernefablen er skrevet som en fabel, fordi denne form hjælper dig med at huske, hvad du
læser.
Vil du bare have værktøjerne og komme i gang med det samme, kan du trygt og roligt springe Hjernefablen over. Du bestemmer selv over din tid.
Får du blod på tanden, og vil du vide endnu mere om tiden og hjernen – eller vil du bare hellere undervises på video og have flere audiorefleksioner til din transporttid, guidede meditationer til at sove og visualiseringer til at
blive rolig under pres, finder du et ”træningscenter” for travle hjerner her: www.traeningfortravlehjerner.dk.
Overblik over bogen – og intro til Ejner
Bogen handler i store træk om din hjerne, og om hvordan du kan begynde at lede den. At lede din hjerne er som at lede mennesker. Du kan ikke kontrollere mennesker – og du kan ikke kontrollere din hjerne.
Din hjerne træffer sine egne valg – og de valg er altid truffet med udgangspunkt i din fortid, dine værdier og overbevisninger m.m. Medmindre du gør noget andet.
Når du bevidst begynder at påvirke din tid, vil du også langsomt dreje din hjerne i en ny retning, og din adfærd vil blive skubbet i retning af det, du ønsker.
Hvis du ikke gør noget, lever du et liv efter din fortid og efter andre menneskers agenda. Du har bolden – du har selv ansvaret for din fremtid.
Bogen er opbygget over tre dele:
Den første del handler om at forstå din hjerne, og om hvordan du kan designe din hjerne med dine tanker.
I bogens anden del ser vi på tiden med nye briller, og om hvor vigtigt det er, at du tager ansvar for din tid. Du lærer at ”så din tid” – og dermed at høste meget mere værdifuld tid.
Den tredje del viser, hvordan du kan bruge dine værdier til at motivere dig selv, blive hurtigere generelt og at blive tydeligere omkring dine beslutninger.
Du kan virkelig skabe meget tid ved blot at lære dine grundværdier at kende.
I den tredje del lærer du også, hvordan du beskytter din tid, hvis du bliver en magnet for tidskrævende opgaver og mange spørgsmål fra kollegerne. Der er nemlig også en bagside af medaljen, når du lærer at skabe meget mere tid.
Med denne viden får du redskaberne til at skabe tid i stedet for at bruge tid.
Men der er en ret stor chance for, at du også vil begynde at påvirke andre mennesker omkring dig – og ikke bare dig selv. Det er min erfaring efter at have set ledere få mere tid gennem flere år.
Du lærer nemlig at skabe mere tid til det, du kan påvirke og at begrænse tiden til det, du alligevel ikke kan ændre. Det betyder, at du med stor sandsynlighed får mere indflydelse, når du begynder at træne bogens teknikker i din hverdag.
Med indflydelse følger ansvar. Bogen giver dig også redskaberne til at skabe mere hjernesund tid, og hvis du hjælper andre mennesker med at blive roligere i travlheden (uden at de behøver at gå på kompromis med deres resultater), så har du løftet en meget vigtig opgave i vores forjagede og sygeliggørende videnssamfund.
Er du en autoritet, vil din indflydelse automatisk blive yderligere forstærket.
Som leder er du en autoritet, og med den rolle følger et stort ansvar for at passe på andre mennesker omkring dig.
Men du er også en autoritet som projektleder, fagekspert, populær (eller frygtet) kollega, pædagog, lærer, læge, sygeplejerske osv.
Privat er du en autoritet som forælder, ældre søskende, vellidt ven m.m.
Uanset hvordan og hvornår du påvirker dig selv og andre mennesker omkring dig, så har du et ansvar, og du kan bruge værktøjerne i bogen til at skabe hjernesund kultur omkring dig.
Mange ledere, jeg rådgiver omkring deres tid, oplever, at deres familietid bliver mere varm og nærværende, når de lærer at skabe tid med metoderne, der er beskrevet i denne bog.
God ledelse (i alle afskygninger) spreder positive ringe.
Og så er der Ejner …
I hvert kapitel møder du Ejner. Ejner er en ambitiøs og kronisk travl leder, der ønsker at få mere overskud i sit liv. Han er en fiktiv mand, der er skabt ud af de mange samtaler, jeg har med succesfulde og travle ledere til dagligt i min virksomhed.
Ejner og jeg forsøger i fællesskab at konkretisere læringen i bogen, så du har en lederfigur at spejle dig i, mens du træner.
Og husk nu, at vi er alle ledere i vores eget liv. Selvom du måske ikke har medarbejderansvar, så er du alligevel en leder i dit liv.
Du skaber dit liv med dine valg – bevidst eller ubevidst. Når du er bevidst om dine valg, tager du ansvar for at lede dig selv.
Læs bogen som du har lyst
Det kan være fristende at springe til det kapitel, der virker mest spændende, med det samme – og gør endelig det, hvis du er nysgerrigt anlagt. Du kan altid vende tilbage til de andre kapitler, så du får fundamentet med, senere.
Du kan også læse bogen kronologisk fra ende til anden. Og hvis du hellere vil brugen bogen som opslagsværk til det, du har mest brug for lige nu, gør du det. Der er et emneregister sidst i bogen, som hjælper dig med at finde det, du gerne vil vide mere om.
Læs efter dit temperament. Du bestemmer – det er jo din tid!
Alt, hvad du vælger (og ikke vælger), skaber din tid.
Rigtig god fornøjelse med at skabe din tid.
Mirja Bang
Del I – Forstå din hjerne
Velkommen til bogen om at skabe mere tid.
Før vi går i gang, vil jeg gerne bede om, at du lige begynder med at fortælle dig selv, at du
ikke kan nå alle de opgaver, der ligger foran dig. Hvis du hører til i kategorien travl medarbejder
eller leder, vil du konstant have flere opgaver, end der er arbejdstimer i døgnet.
Stift fred med det. Betragt det som et vilkår på lige fod med, at det er et vilkår, at du har brug for at drikke vand hver dag for ikke at dehydrere.
Der er mere vand i vandtanken, end du kan drikke. Og der er flere opgaver i din opgavetank end du kan løse.
Du kan ikke selv styre det vand, der kommer ud af vandhanen. Men du kan faktisk selv styre, hvilke opgaver du sender ud af din opgavehane og i hvilken rækkefølge.
Og vi begynder med at finde ud af, hvordan din hjerne er din bedste ven til at hjælpe dig med det – når du altså ved, hvordan du guider den.
Bogens første del er inddelt i tre kapitler:
1. Sæt dig i førersædet
Hvis du vil skabe mere tid, må du lære at samarbejde med din hjerne. Derfor starter vi med at se på, hvordan din hjerne både hjælper dig og spænder ben for dig i en travl hverdag.
Du lærer nogle metoder til at ”omdesigne” din hjerne, så du kan slippe af med bremsende tankevaner og opbygge nye tankemønstre, der hjælper dig med at skabe mere tid.
2. Afslør dine tidsrøvere med din bevidsthed
Derefter får du nogle teknikker til at hæve din bevidsthed. Bevidstheden er måske den vigtigste nøgle i arbejdet med at skabe mere tid. Ubevidste mennesker mister nemt kontrollen over deres tid – og dermed over deres liv.
For at hjælpe dig med at forstå, hvordan din hjerne fungerer, arbejder vi med to klassiske tidsrøvere, jeg ser hos mange travle ledere:
– Irritation på møder
– Overhjælpsomhed.
Og husk nu, at hvis ingen af de to eksempler passer til dig, så vælger du bare dit eget eksempel fra din hverdag. Du bestemmer. Det er din tid.
3. Sov dig til mere tid
Til sidst får du et indblik i din søvn set fra din hjernes perspektiv. Alt for mange travle ledere og medarbejdere ligger vågne om natten på grund af bekymringer og uro. Og lige så mange travle mennesker henter ekstra timer til døgnet ved at gå sent i seng og sove færre timer. Men hvis du vil have mere tid, må du tage hele døgnet seriøst, og at sove er lige så vigtig som at være vågen.
Kapitel 1 Sæt dig i førersædet – med dine tanker
Din hjerne gør, som du plejer – medmindre du beder den om noget andet.
Når vi arbejder med tiden på hjernens præmisser, er det vigtigt, du forstår, at du ikke kan kontrollere din hjerne. Du kan forsøge at lede den og guide den, men du kan ikke kontrollere den.
Den hurtigste måde at lede din hjerne på er via dine tanker. Når du skifter tankemønstre, hjælper du din hjerne med at skifte adfærd, og denne del er vigtig at få på plads, inden du kaster dig rigtigt ind i kunsten at skabe mere tid.
Og vi starter med en høflig introduktion til Ejner.
Hvem er Ejner?
Ejner er en succesfuld leder. Han er populær og vellidt. Han har et stort ansvarsområde, og han gør sig meget umage med sine opgaver. Af og til har han fået lidt svært ved at koncentrere sig. Og han glemmer også mere, end han plejer. Det er nyt. Han er begyndt at sove uroligt om natten. Det er ikke noget han taler med andre om. Hverken det med koncentrationen, hukommelsen eller søvnen.
Måske er han heller ikke helt bevidst om det selv? Der er så meget at tænke på i løbet af dagen, at han glemmer sig selv. Ejner kan se, at nogle af de andre ledere virker mere rolige og har mere overskud. De er også mere nærværende. Og har ligesom et større overblik. Ejner er faktisk blevet ret utålmodig i den sidste tid. Han har altid haft en god drivkraft i sin utålmodighed, men han er blevet mere opfarende på det seneste, og han har sværere ved at lytte til andres idéer og refleksioner. Han kan også godt se, at dem, der er rolige, har lettere ved at forhandle. For nyligt tænkte han over, at han faktisk var nået rigtig langt i sin karriere, og at det måske var ved at være tid til at overveje sin næste ambition som leder. Han ved bare ikke hvordan. Og han har ikke overskuddet til at tænke det igennem.
Din hjerne består af milliarder af nerveceller, eller neuroner, som de også bliver kaldt, og dine tanker løber mellem dine neuroner. Hvert neuron indeholder noget viden, som du enten har arvet fra dine forfædre, eller som du fået med dig gennem din egne erfaringer i livet.
Neuronerne sender dine tanker rundt i hjernen ved hjælp af nogle elektrokemiske stoffer, der får neuronerne til at tale sammen. De behøver ikke at røre ved hinanden for at sende dine tanker videre. De elektrokemiske stoffer får tanken til at hoppe fra det ene neuron over til det andet.
De tanker, du tænker mest, bliver til stærke ”tankeruter” mellem dine neuroner. Det er ligesom et stort netværk af skiløjper til langrendsski i et skiresort. De velpræparerede skispor forgrener sig i ruter rundt omkring i landskabet, og skiene glider nemt af sted i de dybe spor og følger løjperuterne.
Hvis du får lyst til at tænke nye tanker inden for dine vante ruter, skifter du bare spor og lader dine tanker løbe ad en ny rute mellem neuronerne.
Men hvis du får lyst til at tænke noget helt nyt – altså noget, du ikke plejer at tænke – er det ligesom at løfte skiene ud af sporene og træde over i den dybe sne udenfor skiløjpen.
På langrendsski har du ingen lift til at hjælpe dig op ad bakkerne. Du må selv kæmpe dig op med din egen kraft.
Til gengæld er du fri til at gå offpist ind i skoven og gennem landskabet, uanset om terrænet er fladt eller bakket. Uden for løjperne er der ingen velpræparerede skispor. Du må selv trampe sporene, og hvis du vil danne nye ruter, må du genbesøge de nye spor mange gange, før du kan glide let og gnidningsløst gennem dem.
Det er hårdt at komme fremad, og det går langsomt, når du tramper nye spor gennem din hjerne. Du er ikke helt sikker på, om du går den bedste vej, eller hvor du skal hen. Så der kan nemt opstå en form for tvivl – tvivlen er for det meste så lille, at du ikke lægger mærke til den. Men måske opdager du en udefinerbar uro i dig, når du sidder stille en gang i mellem uden at skulle noget specifikt.
Sæt dig i førersædet
Dine tanker og adfærd hænger sammen, så det, du tænker, påvirker din adfærd. Også selv om du ikke er bevidst om det. Det sker helt af sig selv.
Måske oplever du indimellem at blive urolig eller lidt nervøs under et møde, når agendaen tager en ubehagelig drejning, du ikke var forberedt på? Det kan være, du gerne vil være mindre nervøs på disse møder, og at du
beslutter dig for at tage det mere roligt. Men af en eller anden årsag fortsætter din uro på møderne.
Det er dine tankevaner, som træder i kraft. Dine tanker følger ruterne som velpræparerede skiløjper.
Et andet eksempel kan handle om, at du bliver irriteret på møder, hvor der er en intens stemning, og du har meget på spil.
Du kommer til at fare op og glemmer at lytte til de andre i lokalet. Nogle gange får du mast dine argumenter igennem. Men du bliver lige så ofte fejet af bordet og fortryder bagefter, at du ikke lige tog dig tid til at lytte efter
de andres argumenter og holdninger. Måske kunne I have fundet en løsning, hvis du ikke stædigt havde holdt fast i din plan.
Hvis du er som de fleste ledere, der arbejder med sig selv for at blive dygtigere, vil du gerne blive bedre til at forhandle, og du beslutter dig derfor for ikke at fare sådan op på næste det møde.
Men så sker det alligevel. Du gør, som du plejer, bliver irriteret og glemmer at lytte. Kender du det?
Hvis du kender det, så tag det roligt. Det er helt naturligt.
Du kan helt sikkert finde mange andre eksempler fra din hverdag, hvor du bliver ramt af, at dine mål og planer med at ændre adfærd falder til jorden.
Prøv at finde et eksempel fra din hverdag i sidste uge.
Du havde en intention om at ville gøre noget andet, end du plejer. Men det var svært at flytte din adfærd og dine tanker. Det var som at trampe af sted med skiene i den tunge, uberørte sne uden for skiløjperne – besværligt
og langsomt.
Og hvad værre var, du glemte at forklare din hjerne, hvor du i stedet ville hen. Du fortalte bare, at du ville væk fra skisporene. Væk fra at blive irriteret på mødet. Og uden en plan for din retning får du startet en lille tvivl.
Du ville nok heller ikke blive ude i den dybe sne, medmindre du havde et formål med det og var indstillet på at komme langsommere fremad.
At skabe nye tankeruter er som at være offpist. Du bevæger dig ud på uafprøvet terræn. Det kan være nødvendigt at overvinde frygt og være parat til at håndtere uforudsete situationer. Det er tungt og besværligt. Men det kan også være spændende og sjovt.
Jo mere erfaren skiløber du er, desto lettere er det for dig at finde roen og modet til at træffe fornuftige beslutninger undervejs.
Sådan er det med din hjerne.
Den gør det, du beder den om.
Når du ikke er bevidst, kører du automatisk i de samme spor. Du følger skiresortets løjpenetværk.
Får du derimod lyst til at lære noget nyt, sender du din hjerne offpist. Det er besværligt og måske lidt skræmmende.
Men det kan også være spændende og sjovt. Især hvis du har et klart formål med offpisten.
Du er selv med til at styre din indstilling til at trampe rundt i den dybe sne. Er det besværligt eller spændende at lære noget nyt? Eller måske en blanding?
Jo mere erfaren du er i at skabe nye tankeruter, desto lettere er det for dig.
Din hjerne vurderer ikke, om ruten er god eller dårlig for dig. Den gør bare det, du beder den om. Og hvis du ikke beder om noget konkret, så gør den bare, som den plejer.
FAKTA OM DIN HJERNE:
Din hjerne ved ikke hvad der er godt eller dårligt
Din hjerne skelner ikke mellem, hvad der hjælper dig eller begrænser dig. Den gør bare sit bedste for at gøre det, du plejer at gøre. Det er din egen opgave at vurdere om dine tankeruter (og dermed adfærd) hjælper dig eller bremser dig – og om du vil ændre dem.
Lad os sige, at du gerne vil holde op med at blive irritabel på møderne, og at det er gået op for dig, at du må hjælpe din hjerne, hvis du vil gøre noget andet end det, du plejer.
Her er det vigtigt, du er klar over, at du selv må sætte et mål for din nye rute i den tunge sne. Din hjerne ved ikke, hvad der er bedre for dig at gøre – kun at du ikke vil være irriteret.
Når vi taler om adfærdsændring, starter de fleste mål med et ”væk fra mål”. Du ved, at der er noget, du vil holde op med at gøre.
Desværre stopper mange mennesker her. De ved, hvad de vil lave om, men de ved ikke, hvad de vil gøre i stedet. De forstår ikke, hvorfor de ikke ændrer adfærd, og alt for mange mennesker går rundt og er kede af det og bekymrede for fremtiden, fordi de hænger fast i mønstre, der bremser dem.
Det er som regel ikke så svært at opdage, hvad du vil ændre – og det er så dejligt uforpligtende at have lyst til at ændre noget.
Det er straks mere forpligtende at sætte ord på det, du gerne vil opnå i stedet. Her tager du ansvar og sætter dig i førersædet.
På passagersædet kan du være irriteret over, at du synes, I kører i en forkert retning. Men i førersædet bestemmer du, hvor I kører hen. Du får friheden til at vælge. Men den forpligter også. Hvis det ikke virker, peger
fingeren på dig selv.
Det handler om at tage ansvar og at flytte dit fokus fra ”væk fra mål” over til ”hen imod mål”.
– Væk fra mål: Det, du vil stoppe
– Hen imod mål: Det, du opnå i stedet.
Der er stor værdi i at tage ansvar for din adfærd – også selvom du måske skyder lidt ved siden af dit mål eller du møder uventede problemer på din vej. Der er masser af læring gemt til dig, når du er offpist. Pludselig er der en uigennemtrængelig skov eller en stejl bakke. Du må være kreativ for at finde på noget nyt til at komme fremad. Noget vil lykkes med det samme – men vær indstillet på at det meste vil føles forkert i starten, når du skifter vaner med dine tanker.
Prøv dig frem, reflekter og juster.
Du vil nok føle, at du går lidt tilbage i en periode, hvor du ikke performer som du plejer. Men det er hverdag for mennesker, der arbejder professionelt med deres adfærd og performance. Du kan sammenligne det med elitesportsfolk. Når de træner en ny teknik op, daler deres niveau i en periode. Men så snart den nye teknik er blevet til en vane, har de løftet sig til et endnu højere niveau.
Nogle vil kalde det at fejle, men i førersædet bestemmer du selv, om du fejler, eller om du lærer. Jo bedre du er til at berolige din hjerne, desto mere modig bliver du, når du skifter adfærd i din hverdag. Og læring har et mål foran sig, der giver din hjerne retning og minimerer forvirring. Fejl der imod handler om uønskede resultater, og det giver hverken retning eller ro til din hjerne.
Det er lettere at være offpist, og prøve igen, når du lærer.
Det er lettere at ryge tilbage i de gamle slidte skispor og gøre som du plejer, når du fejler.
Her er en af de vigtigste nøgler til at skabe mere tid:
Når du fokuserer på et ”væk fra mål”, kan det være din indre offermentalitet, der er på spil.
Vi føler os som ofre for kulturen i virksomheden, for medarbejdernes ugidelighed, for chefens omskiftelige mål, for samfundet, for vores forældres opdragelse, for kundernes pres, for leverandørernes sløsethed, for recessionen osv.
… og naturligvis for tiden. Der er ikke tid nok. Vi er blevet ofre for tiden.
”Offer” er et hårdt ord at sætte på os selv, og du behøver ikke at bruge det. Det vigtigste er, at du især forstår disse to elementer:
1. Det føles godt at være et offer, og vi skal alle have lov til at føle os som ofre på den korte bane. At være et offer minder os om, at der er noget galt, og at din hjerne gerne vil forsvare dig. Den holder med dig – mod de andre.
2. Det skader dig på den lange bane at hænge fast i offerrollen. Du bliver handlingslammet, fordi du bliver afhængig af andres beslutninger, og du hænger fast i vilkår, du alligevel ikke kan lave om på.
FAKTA OM DIN HJERNE:
Din hjerne gør dig til helten
(= camoufleret offer) Din hjerne fordrejer gerne ”virkeligheden” for at gøre dig til helten i dit liv. Men det er bare en skjult offertankegang for at fjerne dit ansvar i samspillet med andre mennesker. Din heltestatus hjælper dig naturligvis med at holde ud i svære situationer, og det er en god egenskab.
Men den begrænser dig også, fordi du ikke ser nuancerne omkring dig: Hvad var din rolle i situationen? Hvad kunne du selv have gjort anderledes for at undgå det? Hvad var og er dit ansvar her? Hvad kan du stoppe med at tænke mere på, selv om du føler dig uretfærdigt behandlet? Og endnu mere lusket: Når andre er blevet uretfærdigt behandlet, kender du så følelsen af at være helten, der vil redde de andre? Der ligger ofte en skjult ”med-offerrolle”, når du vil redde andre.
Den dag, du beslutter dig for at sætte ord på, hvor du vil hen – i stedet for det du vil væk fra, slipper du følelsen af at være et offer, og så kan du rykke. Ikke et sekund før.
Og nu tilbage til vores eksempel på en adfærdsændring under møder. Lad os skifte gear til førersædet – altså ”hen imod målet”.
Vi leger med tanken om, at du vil stoppe med at blive irriteret i bestemte situationer på møder. Ok, og hvad vil du så gøre i stedet?
Hjælp din hjerne med at hjælpe dig
Prøv at forestille dig, hvordan du gerne vil reagere på møderne. Det kan godt være lidt svært at sætte ord på i starten – typisk, fordi du ikke ved, hvad du vil i stedet. Måske har du en idé om det, men før du virkelig kan lave om på din adfærd, må du være yderst konkret.
Hvis du ikke er konkret, forvirrer du bare din hjerne. En forvirret hjerne ved ikke, hvordan den hjælper dig og
passer på dig – og det gør den usikker.
Eftersom usikkerhed er en mild grad af frygt, får du vækket dit frygtcenter, din amygdala.
Amygdala er her for at beskytte dig, og derfor har den vetoret over din hjerne. Du mærker det f.eks., når du trækker hånden til dig, hvis du rører ved en varm stegepande. Amygdala opdager varmen, som kan skade dig, og den starter en refleks i dig, før du kan nå at tænke dig om. Du har fjernet hånden på få millisekunder.
Eksemplet med stegepanden er et fysisk eksempel, som er nemt at relatere sig til for de fleste mennesker.
Men når vi har med dine tanker at gøre, bliver det straks mere abstrakt og måske sværere at forstå – og især at handle på.
Amygdala ved, at stegepanden er farlig, og den ved, hvad den skal gøre for at hjælpe dig. Det er et ”væk fra mål”. Få hånden væk. NU!
Hvad du gør derefter foregår i et langsommere tempo. Først vurderer du, hvor meget du har brændt dig. Skal hånden i koldt vand, eller har du en salve, der kan lindre? Er det så slemt, at du skal en tur på skadestuen? Alt det handler om ”hen imod mål”. Du vil få din hånd til at være sig selv igen.
Men hvad med mødet, hvor du plejer at blive irriteret?
Målet er jo at blive i mødet. Ikke at trække dig væk – som med hånden og stegepanden.
Så dit ”hen imod mål” handler om at passe på dine tanker og adfærd inde i mødet og om at gøre noget andet, end du plejer. Noget, der hjælper dig i stedet for at bremse dig.
Og her er det vigtigt, at du bliver konkret på, hvad du vil gøre i stedet for at blive irriteret. Jo mere konkret du er, desto mindre forvirring skaber du, som vi var inde på lige før. Når din hjerne undgår at blive forvirret, minimerer du graden af usikkerhed og bliver straks mere rolig.
Den ro skal du bruge til at holde fast i din plan med den tunge sne, som du må trampe igennem, indtil du har skabt nye spor, som dine tanker (og dermed adfærd) følger i dit neurale netværk.
Hvis du forhaster dig, bliver du udmattet og kommer ikke fremad. Lige her vil et højt tempo sænke dig.
Når du er konkret på dit ”hen imod mål”, og du tilmed er rolig, har du skabt et stærkt grundlag for at ændre i dine tankemønstre og gøre noget andet end at blive irriteret på mødet.
Din ro og dit konkrete mål vil hæve dit tempo, og hvordan du finder frem til det, vil vi vende tilbage til mange gange i løbet af bogen.